Våte historier - wetstories.ueuo.com

Mail meg:

I den sidste klassetime sad Anette og fulgte uret. Som om dagen aldrig ville slutte, bevægede viserne sig uendeligt langsomt. Hun skulle på toilettet, men vikaren ville ikke give hende lov til at gå, selvom hun havde gjort opmærksom på, at situationen var kritisk. Anette så op på den gamle heks, medens uret fortsat stod stille. Hun krydsede benene for at lette trykket.

Endelig var timen slut. Anette kunne lige nå at smutte ind på et af toiletterne før bussen gik. Hun løb ned ad gangen, greb dørhåndtaget og blev næsten slået i gulvet af sin egen kraft, da hun løb ind i døren; den var låst. Et skilt på døren sagde: "Toilettet er lukket p.g.a. reparation".

Anette skævede til uret på væggen. Hvis hun skulle nå bussen, var der ikke tid til at finde et andet toilet. Hun måtte holde sig, indtil hun kom hjem.

På vej hjem sad Anette i bussen og kneb sammen. Hun prøvede på ikke at tænke på trykket i blæren. Bare et lille stykke endnu, så var hun hjemme. Bare et par minutter endnu, lige efter det næste...

Pludselig satte bussen farten ned et sted, hvor den ikke plejede at stoppe. Bussen stod stille flere kilometer fra hjemmet, og Anette kiggede på den lange kø af biler foran, vel vidende at nu ville det gå galt. En bilulykke havde skabt en kilometerlang kø, og bussen måtte snegle sig afsted. Anette krydsede benene og pressede dem sammen. Hun håbede inderligt, at der ikke ville ske flere uheld på vejen den dag.

Da hun endelig nåede frem til stoppestedet, var hun ved at være desperat. Hun vidste, at så snart hun rejste sig, skulle der et mirakel til for at hun kunne nå hjem. Hun fløj ud ad døren og begyndte at løbe så hurtigt, hun kunne. Trykket blev større og større for hvert skridt hun tog. Hun var kun nået halvvejs, da hun mistede kontrollen og gennemblødte bukserne totalt.

Anette holdt op med at løbe, grædefærdig over det, som var sket. Hun havde ikke tisset i bukserne siden hun var en lille pige, og nu, i 8. klasse, stod hun på gaden tæt på hjemmet med et par plaskvåde bukser. Hendes blære tømtes fuldstændigt, og Anette gik langsomt det sidste stykke vej til hoveddøren.

Da hun kom hjem, mødte hun sin mor i et frygteligt humør. Hun havde sloges med Anettes lillesøster, Julie, hele dagen. Julie var 4 år gammel og havde været lidt langsom i renlighedstræningen. Moderen havde åbenbart haft travlt med at tørre pytter op over hele huset, og da hun så Anette komme ind med de gennemblødte bukser, var der ingen pardon.

"Det kan ikke passe!", råbte hun. "Som om det ikke var nok, at jeg skal gøre rent efter et pattebarn; nu skal jeg til at slås med to!"

Anette forsøgte at forklare, men moderen ville ikke høre på hende.

"Gå op på dit værelse lige nu, unge dame, og tag dit våde tøj af. Jeg har lige givet din lillesøster ble på igen, fordi hun ikke kunne holde sig tør. Nu er det din tur."

Moderen smækkede døren, og efterlod Anette ved foden af trappen. Rystet drejede hun om og gik op ad trappen til hendes værelse.

Da Anette havde taget det våde tøj af og lagt det i vasketøjskurven, kom hendes mor ind på værelset. Med sig havde hun nogle tykke bleer og et par af Julies gummibukser. Anette protesterede, men hendes mor var fast besluttet. Med trænede hænder lagde hun bleen på sin ældste datter, fæstnede den med sikkerhedsnåle og trak gummibukserne over. Julie brugte en stor størrelse, og Anette var ret lille af sin alder. Gummibukserne passede perfekt.

"Nu går du med ble og gummibukser resten af aftenen som straf for at have tisset i bukserne.", sagde hendes mor. "Og vov ikke at røre dem. Hvis du så meget som bare prøver at tage dem af, får du dem på i skole i morgen sammen med en meget kort kjole, så alle kan se det."

Anette blev efterladt alene med ble på. Den føltes underligt, både fremmed og på en måde bekendt. Ubehagelig og underligt behagelig. Hun var ikke sikker på, at hun brød sig om følelsen, men ikke sikker på at hun hadede den, heller. Men hun ville i hvert fald ikke gøre den våd.

Efter et par timer begyndte hun at hoppe rundt på gulvet for ikke at komme til at tisse. Til sidst måtte hun give op over for det uundgåelige. Hun satte sig ned og tissede i bleen.

Anette stod foran spejlet og kiggede på personen foran hende: Et barn med at ansigt som hende selv, men tydeligt meget yngre. En lille pige med en synligt våd ble. Langsomt focuserede hun på det mørke område i skridtet og opdagede, at det slet ikke var nogen ubehagelig fornemmelse; den var rar og varm. Hun rakte hånden ned og mærkede på de våde sted. Det føltes næsten som et elektrisk stød, noget hun aldrig havde oplevet før. Langsomt begyndte hun at gnide hånden frem og tilbage uden på gummibukserne, og fornemmelsen i skridtet blev mere og mere behagelig. Inden længe oplevede hun den første orgasme i sit unge liv.

Senere, da hun lå det mørke værelse, kom hendes mor ind med flere bleer. Hun måtte have gættet, at Anette var våd, og talte til hende som et lille barn.

"Trænger mors lille pige til at blive skiftet?", spurgte hun da hun tændte lyset. "Vi vil ikke have ble-udslet, vel?".

Hun skubbede en hånd ind under gummibukserne og mærkede på Anettes ble. Da den var våd, trak hun gummibukserne af, medens hun talte babysprog til sin datter. Hun løsnede bleen og smed den på gulvet. Så løftede hun Anettes ben i vejret, skubbede en ren ble ind under hende, satte den fast og gav Anette gummibukserne på igen.

"God nat, min skat", sagde hun og slukkede lyset medens hun gik ud med den våde ble.

Anette lå i sengen og savnede fornemmelsen af den varme, våde ble mellem benene. Efter at have tænkt over det en stund, tissede hun og gjorde den nye ble våd ligesom før. Så vendte hun sig om på siden og faldt i søvn.

Som lovet lod Anettes mor hende slippe for bleen næste morgen. Men Anette havde nydt oplevelsen, og det gik op for moderen at hendes datter, i en alder af tretten år, havde fået problemer med blærekontrollen. Hun havde "uheld" en eller to gange om ugen, og hver gang straffede moderen hende med at give hende ble og gummibukser på. Undertiden brugte Anette ble og gummibukser i flere dage - endda uger - ad gangen.

Efterhånden som hun blev ældre, blev hendes mor træt af rutinen. Julie var holdt op med at bruge ble for længst, og nu var Anettes mor blevet træt af at vaske bleer. Anette måtte selv sørge for at skifte og vaske bleer. Det, sammen med hendes lillesøsters drillerier, overbeviste hende om, at hun måtte opgive den fjollede leg en gang for alle.

Det var først da Anette begyndte at læse og bo på kollegium, at bleerne dukkede op igen. Hun begyndte at komme sammen med en fyr, som viste sig at være sengevæder. Da hun fandt ud af, at han brugte ble om natten, dukkede alle hendes gamle følelser frem med fornyet styrke. Hun lod et par ord falde om det, og snart flyttede de sammen; to småbørn i den samme bolig.

Anette besøger ofte sin mor, men har aldrig fortalt hende, at hun stadig bruger ble. Julie ved det; hun er ind imellem babysitter for sin søster og svoger. Hun nyder at se dem lege sammen i kravlegården, og hun har ikke det mindste imod en våd eller beskidt ble.

Trods alt, hvad har man søstre til?